mhtconsult er en privatejet analyse- og udviklingsvirksomhed, som i hele sit virke har fokus på velfærdsindsatser og forebyggelse ud fra grundværdierne om ligeværdigt medborgerskab, mangfoldighed og lige muligheder i arbejdsliv og civilsamfund for både børn, unge og voksne.
Vi hører til pionererne inden for den hjemlige mangfoldighedsindsats og har udført nogle af de første danske større undersøgelser og udviklingsprojekter på området.
Værdierne og nøgleordene for vores omfattende og mangesidede indsats er inklusion og integration, antidiskrimination, ligebehandling og lige muligheder i forhold til trivsel, skolegang, uddannelse og arbejde.
Vi er oprettet som videncenter i Integrationsviden.dk
Synergi mellem viden, metodeudvikling, facilitering og formidling
I alle projekter og opgaver arbejder vi ud fra princippet om at skabe sammenhæng og synergi mellem viden, metodeudvikling og sociale forandringsprocesser:

Helhedsorientering og tværfaglighed
Vi har gjort helhedsorientering og tværfaglighed til kendemærke for opgaveløsningen. Vi analyserer udviklingsbehovet og bidrager med viden, projektledelse, undervisning, facilitering og dokumentation, når offentlige og private aktører går i gang med organisatoriske forandringsprocesser og forsøgsprojekter. Vi har mange års træning i at kombinere viden, læring, implementering og forankring af good practice.
Mange års projekterfaring
Vores portefølje tæller i dag omkring 230 projekt- og opgavetitler, som i vidt omfang er dokumenterede i analyserapporter, brugskataloger, værktøjskasser og undervisningskompendier mv.
Ydelsestyper og faglige kerneområder
Med udgangspunkt I værdierne ligeværdigt medborgerskab og mangfoldighed bygger vi bro mellem analytiske viden og praktiske værktøjer inden for en lang række faglige kerneområder:
• Evalueringer, analyser og kortlægning
• Metodeudvikling og metodedokumentation
• Kursusudvikling, undervisning og procesfacilitering
• Holistisk mentorskab, vejledning, samtaleteknik og afklaringsmetodik
• Fundraising, projektudvikling og projektledelse
• Velfærdsindsatser og almen forebyggelse af social sårbarhed blandt udsatte børn, unge og voksne
• Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme
• Sundhed og sygdom i et interkulturelt perspektiv
• Integration, inklusion og Interkulturel kommunikation
• Antidiskrimination og ligeværdige muligheder i arbejdsliv og civilsamfund
• Arbejdsmarked og kompetenceudvikling
• Organisatoriske forandringsprocesser, tværfagligt samarbejde og videndeling