mhtconsult har udviklet en bred vifte af afklarings- og vejledningsværktøjer- og metoder, som kan behovsrettes og tilpasses fleksibelt til alle de udbudte målgrupper. Virksomheden anvender bl.a. følgende koncepter:

· Progressionsbarometer og helhedsorienteret afklaring
· Særligt tilrettelagte jobpakker
· Kognitivt motivationsarbejde med brug af coachlignende metoder
· Undervisningsbaseret vejledning
· Undervisningsdifferentiering via værkstedshold
· Socialøkonomisk produktion som praksisbaseret afklaringsmetode.

Firmaet kan tilbyde en omfattende erfaring med at implementere de nævnte afklarings- og vejledningsværktøjer ift etniske minoritetskvinder, der enten som jobklare eller indsatsklare visiteres til afklaring, beskæftigelsesforberedelse og sygeopfølgning i beskæftigelsesprojektet ”Kvinder med kurs mod beskæftigelse”. Virksomheden har desuden anvendt nogle værktøjer ift unge dagpengemodtagere i Københavns Kommune med særlig vægt på brugen af motivationsarbejde og afklaring på basis af coachlignende metoder. Værktøjerne kan desuden nyttiggøres ift andre af de udbudte målgrupper, eksempelvis:

· Nyledige dagpengemodtagere med behov for klare delmål, afklaring og handlingsplanlægning inden for en kort tidsramme.
· Etniske minoritetsunge med manglende eller kuldsejlede uddannelsesplaner og intensive afklaringsbehov.
· Langtidsledige danskfødte kvinder med ikke-faglært baggrund, nedslidningsramte og evt. behov for brancheskift.

Progressionsbarometer til helhedsorienteret bedømmelse af resultater
Omdrejningspunktet for den enkelte borgers forløb er den individuelle progressionsplan – kaldet progressionsbarometret. Borgeren fastlægger i samråd med individuel vejleder et eller flere delmål for en 3 måneders periode med månedlig resultatopfølgning. Delmålene er konkrete, afgrænsede og realiserbare. Sammen med vejlederen vurderer borgeren selv progressionen på en skala fra 1 til 5. Borgeren drøfter med vejlederen, hvad der ligger til grund for resultaterne, og hvilke delmål der skal tilføjes i næste periode mv. Med progressionsbarometret tager borgeren ”temperaturen” inden for 5 forskellige progressionsindikatorer, nemlig:

· Den faglige og beskæftigelsesrettede progression
· Den personlige og motivationsrettede progression
· Den socioøkonomiske og familierettede progression
· Den helbreds- og sundhedsrettede progression
· Den dansksproglige og almenfaglige progression.

De 5 progressionsindikatorer svarer i praksis til de 5 opmærksomhedspunkter i dialogguiden. Men med progressionsbarometret er der sket en forenkling, som gør det lettere for borgeren at overskue og operationalisere konkrete delmål, samtidig med at resultaterne kan anvendes direkte ift gældende indberetningskrav. I lighed med dialogguiden opererer progressionsbarometret således med en helhedsvurdering af borgerens ressourcer og kvalificeringsbehov, hvor bl.a. helbredsafklaringen erfaringsmæssigt spiller en væsentlig rolle for arbejdsmarkedsparatheden.

Projekt ”Kvinder med kurs mod beskæftigelse” tager udgangspunkt i trappemodellen og tankerne bag jobpakkerne og den håndholdte indsats. Mhtconsult har deltaget i tre års udviklingsarbejde sammen med DA, LO og KL omkring jobpakker og tilpasser denne viden til det særlige afklarings- og sygeopfølgningsforløb. Virksomheden har samtidig evalueret konceptets implementering i andre kommuner og over for forskellige målgrupper. Virksomhede har fået certificeret en jobpakkeambassadør, som via et landsdækkende ambassadørnetværk videndeler om konceptet.

Jobpakkerne sikrer for det første en kontinuitet i den enkelte borgers forløb, hvor en fast vejleder følger borgeren gennem hele forløbet og fungerer som kontaktperson til jobcenteret, praktikarbejdspladser, uddannelsessteder, læger, skoler o.a. med betydning for kvindens afklaring og fremmøde mv.
Jobpakkerne sikrer for det andet en tæt opfølgning både over for borgeren og arbejdspladsen, når der er etableret praktikpladser, så alle parter er enige om praktikkens mål og indhold.
Jobpakkerne sikrer for det tredje en progressionsplan med realistiske delmål, hvor borgeren ud fra de individuelle forudsætninger og behov kan opnå succes og motivation ved at opfylde målene.
Jobpakkerne sikrer for det fjerde en faglig differentiering i de fælles aktiviteter, så niveauet bedst muligt matcher de individuelle behov og forudsætninger.
Jobpakkerne sikrer for det femte et tæt samarbejde med jobcenteret gennem ugentlige fremmøderapporter, kvartalsvise indberetninger samt særlige progressionsrapporter, der viser borgerens progression i arbejdet med delmål.

Kognitivt og coachende metoder styrker motivationen
mhtconsult praktiserer kognitive og coachlignende metoder som led i de beskæftigelsesrettede afklarings- og vejledningsprocesser. Med disse metoder tager afklaringen udgangspunkt i borgernes identitetsfølelse, værdier og overbevisninger, ex manglende motivation for jobsøgning eller manglende tro på, at der er brug for dem på det danske arbejdsmarked. Målet er at vende negative overbevisninger om jobmulighederne til en positiv motivation for at komme i arbejde og en positive værdier knyttet til dét at arbejde. Det har vist sig særligt hensigtsmæssigt og effektfuldt at anvende det kognitive og coachende motivationsarbejde i relation til langtidsledige borgere, som af forskellige årsager er præget af negative overbevisninger om deres egen evne til eller chancer for at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Resultater fra denne tilgang og metodebrug vidner om, at det er muligt at erstatte negative forestillinger med en positiv tro på mulighederne. Borgere, der er stemplet som ressourcesvage, kan via den coachende kontakt vende det passive selvbillede til handlekraft og initiativ. Indfaldsvinklen er, at den enkelte borger selv er eksperten i sit eget liv. Derfor kræver det kognitive og coachende motivationsarbejde en positiv anerkendelse og empatisk forståelse ift borgerens standpunkt. Der knytter sig en lang række konkrete øvelser til denne form for afklarings- og vejledningsarbejde.

Undervisningsbaseret vejledning synliggør ressourcer

Den individuelle afklaring veksler med kollektive vejledningsaktiviteter – kaldet den undervisningsbaserede vejledning. Betegnelsen afspejler, at borgernes fælles aktiviteter også har et afklarende og vejledende sigte. Erfaringen er, at borgerne øger motivationen gennem den fælles læring om arbejdets betydning, om helbredsproblemer mv. Det gælder især den fælles erkendelse af, at de reelt har ressourcer, der kan være til nytte både for arbejdsmarkedet og samfundet. Grundidéen i den undervisningsbaserede vejledning er, at udsatte målgrupper erfaringsmæssigt har behov for at kombinere den individuelle afklarings- og erkendelsesproces med kollektive vejlednings- og opkvalificeringsformer, der giver mulighed for at lære og handle ud fra en fælles erfaringsverden. Gennem den kollektive tilgang fungerer borgerne som hinandens ”hukommelseskilder”. De hjælper hinanden til gensidigt at synliggøre og fastholde blikket på de individuelle erfaringer, ressourcer og potentialer, men også på de individuelle delmål og de krav, det stiller til handlekraften, vedholdenheden og motivationen

Differentiering via tværfaglighed og værksteder

Den undervisningsbaserede vejledning er organiseret som en tværfaglige værksteder, der veksler mellem kreative, praktiske og teoretiske fagområder. Værkstedsorganiseringen tjener to afklarings- og vejledningsfaglige formål:

·  Værkstederne danner grundlag for en undervisnings- og vejledningsdifferentiering.

·  Værkstederne danner grundlag for en tværfaglig og nuanceret afklaring af borgernes kompetenceprofiler.

Den differentierede holddannelse sigter på, at de visiterede borgere bliver indplacerede på mindre hold, hvor borgerne matcher hinanden kompetencemæssigt og ressourcemæssigt.

Den værkstedsbaserede afklaring og vejledning sigter på, at både vejlederne og borgerne selv får afklaret, hvor den enkelte borger har sine styrkesider og udfordringer. Ud fra begrebet om ”den asymmetriske kompetenceprofil” har det vist sig, at mange borgere kan virke handlingslammede og ressourcesvage inden for ex den ”videnstunge” arbejdsmarkedsvejledning, mens de udviser stor handlekraft og initiativ inden for mere praksisbaserede værksteder. Den tværfaglige tilgang til afklarings- og vejledningsprocessen er derved med til at styrke ressourcesynet og bevidstgøre den enkelte borger om egne ”skjulte” kompetencer og valgmuligheder i relation til beskæftigelse og selvforsørgelse.

Socialøkonomisk service som vej til afklaring og jobskabelse