Kognitivt og coachende metoder styrker motivationen
mhtconsult praktiserer kognitive og coachlignende metoder som led i de beskæftigelsesrettede afklarings- og vejledningsprocesser. Med disse metoder tager afklaringen udgangspunkt i borgernes identitetsfølelse, værdier og overbevisninger, ex manglende motivation for jobsøgning eller manglende tro på, at der er brug for dem på det danske arbejdsmarked. Målet er at vende negative overbevisninger om jobmulighederne til en positiv motivation for at komme i arbejde og en positive værdier knyttet til dét at arbejde. Det har vist sig særligt hensigtsmæssigt og effektfuldt at anvende det kognitive og coachende motivationsarbejde i relation til langtidsledige borgere, som af forskellige årsager er præget af negative overbevisninger om deres egen evne til eller chancer for at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Resultater fra denne tilgang og metodebrug vidner om, at det er muligt at erstatte negative forestillinger med en positiv tro på mulighederne. Borgere, der er stemplet som ressourcesvage, kan via den coachende kontakt vende det passive selvbillede til handlekraft og initiativ. Indfaldsvinklen er, at den enkelte borger selv er eksperten i sit eget liv. Derfor kræver det kognitive og coachende motivationsarbejde en positiv anerkendelse og empatisk forståelse ift borgerens standpunkt. Der knytter sig en lang række konkrete øvelser til denne form for afklarings- og vejledningsarbejde.
Undervisningsbaseret vejledning synliggør ressourcer
Den individuelle afklaring veksler med kollektive vejledningsaktiviteter – kaldet den undervisningsbaserede vejledning. Betegnelsen afspejler, at borgernes fælles aktiviteter også har et afklarende og vejledende sigte. Erfaringen er, at borgerne øger motivationen gennem den fælles læring om arbejdets betydning, om helbredsproblemer mv. Det gælder især den fælles erkendelse af, at de reelt har ressourcer, der kan være til nytte både for arbejdsmarkedet og samfundet. Grundidéen i den undervisningsbaserede vejledning er, at udsatte målgrupper erfaringsmæssigt har behov for at kombinere den individuelle afklarings- og erkendelsesproces med kollektive vejlednings- og opkvalificeringsformer, der giver mulighed for at lære og handle ud fra en fælles erfaringsverden. Gennem den kollektive tilgang fungerer borgerne som hinandens ”hukommelseskilder”. De hjælper hinanden til gensidigt at synliggøre og fastholde blikket på de individuelle erfaringer, ressourcer og potentialer, men også på de individuelle delmål og de krav, det stiller til handlekraften, vedholdenheden og motivationen |
Differentiering via tværfaglighed og værksteder
Den undervisningsbaserede vejledning er organiseret som en tværfaglige værksteder, der veksler mellem kreative, praktiske og teoretiske fagområder. Værkstedsorganiseringen tjener to afklarings- og vejledningsfaglige formål:
· Værkstederne danner grundlag for en undervisnings- og vejledningsdifferentiering.
· Værkstederne danner grundlag for en tværfaglig og nuanceret afklaring af borgernes kompetenceprofiler.
Den differentierede holddannelse sigter på, at de visiterede borgere bliver indplacerede på mindre hold, hvor borgerne matcher hinanden kompetencemæssigt og ressourcemæssigt.
Den værkstedsbaserede afklaring og vejledning sigter på, at både vejlederne og borgerne selv får afklaret, hvor den enkelte borger har sine styrkesider og udfordringer. Ud fra begrebet om ”den asymmetriske kompetenceprofil” har det vist sig, at mange borgere kan virke handlingslammede og ressourcesvage inden for ex den ”videnstunge” arbejdsmarkedsvejledning, mens de udviser stor handlekraft og initiativ inden for mere praksisbaserede værksteder. Den tværfaglige tilgang til afklarings- og vejledningsprocessen er derved med til at styrke ressourcesynet og bevidstgøre den enkelte borger om egne ”skjulte” kompetencer og valgmuligheder i relation til beskæftigelse og selvforsørgelse.
Socialøkonomisk service som vej til afklaring og jobskabelse
De socialøkonomiske værksteder afprøver nye jobskabelsesperspektiver for udsatte målgrupper. Grundidéen er, at borgerne producerer serviceydelser inden for områder, hvor de erfaringsmæssigt har særlige kompetencer og ressourcer såsom madlavning, tøjproduktion og tøjreparation mv. Den praksisbaserede afklaring i de socialøkonomiske
værksteder styrker etniske minoriteters afklaringsproces i og med, at ”italesættelsen” af konkrete, jobrettede kompetencer knytter sig tæt til selve produktionen. De socialøkonomiske værksteder er herved også en hensigtsmæssigt træningsbane for refleksionen og vurderingen af egen progression, videre kvalificeringsbehov og ønsker i forhold til et arbejdsmarked, som for manges vedkommende udgør et fremmed domæne. |